Efter 25 år med jobtitler som bl.a. sprogmedarbejder, kommunikationskoordinator og kommunikationschef – og jobs hos nogle af de helt store virksomheder, nogle af de helt små – og dem indimellem, satte jeg i 2014 foden under eget skrivebord og blev min egen chef i ML text.
Min faglige baggrund er en Erhvervssproglig Afgangseksamen i engelsk og tysk, som jeg har suppleret med en Master i International Virksomhedskommunikation.
Jeg er underleverandør til flere oversætterbureauer i både ind- og udland, og blandt mine direkte kunder findes både private og offentlige virksomheder, større globale virksomheder, små og mellemstore virksomheder og enkeltpersoner.
På næste side kan du se, hvad nogle af dem siger om deres samarbejde med ML text.